Varme mokka suffleer med rom
Ingredienser:
(6 personer)
- 25 gram smeltet usaltet smør
- 75 gram kakao
- 90 gram sukker
- 4 spiseske stærk sort kaffe
- 2 spiseske mørk rom
- 6 æggehvider
- Flormelis til pynt
Ovnen forvarmes med en bageplade til 190 grader og seks suffléforme
smøres med smeltet smør. 1 spiseske af kakaoen blandes med 1 spiseske af
sukkeret og hældes i suffléformene, så det dækker jævnt. Resten af
kakakoen blandes med kaffen og rommen.
Så piskes æggehviderne stive og resten af sukkeret tilsættes. En skefuld
af hviderne vendes først i kakaoblandingen og derefter vendes resten i.
Sufflémassen fordeles i formene og de sættes på bagepladen og bages i
cirka 15 minutter, til de er tilpas hævede. Pynt med flormelis og server
varme.

